Takseringen i VetNetManagement er bygget op omkring et princip om lister (eller pakker) med tilhørende behandlinger.
Sådan finder du menupunktet
Man skaber sine lister med tilhørende behandlinger under menupunktet 'Behandling'->'Lister og Behandlinger'.
Sådan opretter du en behandling
For at oprette en behandling, trykkes på ikonet 'Opret beskrivelse' i øverste venstre hjørne.
VetNetManagement åbner nu et behandlingsforslag til udfyldelse.
Udfyldelse af behandlingsforslag
Behandlingsforslaget indeholder en lang række felter og oplysninger, som man kan vælge at udfylde. Jo flere oplysninger man har udfyldt på forhånd, jo færre oplysninger skal man udfylde når man takserer sin konsultation.
En række af felterne på behandlingsforslaget er gule - dvs. at de som minimum skal udfyldes førend der kan gemmes.
Herunder en gennemgang af alle felter:
Antal - skal altid default stå til '1'. Feltet relaterer sig til taksering på produktionsdyr.
Aktiv - Er default vinget af. Ønsker man på et tidspunkt ikke længere at gøre brug af en behandling, er det en fordel at deaktivere og oprette et nyt, istedet for at redigere en eksisterende behandling.
Behold eksisterende bruger på faktura - vinges dette punkt af, vil behandlingen beholde brugerens initialer, selv om en anden bruger overtager en taksering.
Højstatus behandling - vinges dette punkt af vil VNM selv foreslå denne behandling øverst, når man søger på specifikke behandlinger til taksering.
Gang med antal - vinges dette punkt af, kan man benytte en 'gang med antal' funktion i takseringen, således at VNM ganger behandlingen op i forhold til det antal patienter man behandler (gælder for smådyr).
Pat. dødsårsag - der skal angives en dødsårsag, hvis behandlingen skal afstedkomme en passificering af patienten, når behandlingen takseres. Se mere herom i afsnittet 'Passificering af patient'.
Køn - en behandling kan afstedkomme et kønsskifte på patienten - eks. ved en kastration. Se mere herom i afsnittet 'Skift køn på patienten'.
Attest - vælger man at påsætte en attest på behandlingen, vil denne være tilgængelig for udskrivning, når behandlingen takseres. Se mere om attester i afsnittet 'Journal'.
Gruppe - er et krævet felt. Der skal påsættes en behandlingsgruppe på behandlingen. Gruppen styrer hvortil debiteringen sker, når man takserer den valgte behandling. Se mere om behandlingsgrupper i afsnittet 'Behandlingsgrupper'.
Afskrivning - man kan angive i procent, hvor meget afskrivning der skal ske på et specifikt udstyr, når den valgte behandling takseres.
Journaltekst skema - man kan tilknytte et journaltekst skema, som bliver oprettet i journalteksten, så snart behandlingen takseres. Se mere om oprettelse af journaltekst skemaer i afsnittet 'Journal'.
Dato - VNM udfylder altid dette med dato for oprettelse af behandlingen
Klientvejledninger - man kan knytte en klientvejledning til behandlingen. Se mere om oprettelse af disse under afsnittet 'Behandling'.
Intern - her udfyldes navnet på behandlingen. Det navn som dyrlægen vil benytte.
Recept - man kan knytte en recept til behandlingen. For mere information om oprettelse af recepter, se afsnittet 'Recept'.
Ekstern - dette er navnet på behandlingen, som vil fremgå af klientens faktura.
Dyrlægevejledninger - man kan ligeledes knytte vejledninger til dyrlægen til en specifik behandling. For mere information herom, se afsnittet 'Behandling'.
Afstand - VNM benytter dette felt til at beregne kørsel på behandlinger foretaget som udkørende. Der skal derfor oprettes et kørselspoint. Se mere om dette i afsnittet 'Kørsel'.
Honorar - der skal angives et honorar point samt gældende takst. For mere information herom, se afsnittet 'Priskoder'.
Med. - her angives medicin/produkt/materiale som anvendes i forbindelse med behandlingen. Man kan kun vælge ét. Se mere om produkter og medicin under afsnittet 'Lager'.
Med. anvendt - her vælges hvordan medicinen eller produktet er anvendt i forbindelse med behandlingen. Dette vil fremgå af klientens faktura.
Daglig behandling - Hvis behandlingen skal afstedkomme en række daglige behandlinger i forbindelse med indlæggelse, skal det vælges her. For mere information herom, se afsnittet 'Daglige behandlinger'.
Indberetning - skal kun udfyldes såfremt behandlingerne benyttes til produktionsdyr. Se mere i afsnittet 'Stordyrs taksering'.
Slutteligt kan man vælge et felt, hvor cursoren skal starte når man takserer behandlingen. Dette gøres ved at markere feltet og trykke CTRL+S. Tryk herefter 'Gem' og gå nu til fanen 'Remindere'.
Fanen Remindere
Skal en behandling afstedkomme en reminder, når behandlingen takseres, skal dette angives i fanen 'Remindere'.
I feltet 'Tekst' nederst i dialogboksen, vælges hvilken type reminder behandlingen skal afstedkomme. Du kan læse mere om oprettelse af remindere under afsnittet 'Reminder'.
Tryk herefter på 'Tilføj' i nederste højre hjørne.
I feltet 'Slet reminder-kode' foroven i dialogboksen, skrives slettekoden, som skal benyttes til at slette den forrige reminder, når den nye reminder genereres. Se mere om slettekoder under afsnittet 'Reminder'.
Fanen Equistat
Fanen Opgaver
Fanen Afdelinger
Fanen Rekvisitioner
Sådan laver du en liste
Sådan tilføjer du behandlinger til din liste
Sådan opretter du underlister