Takseringen i VetNetManagement er bygget op omkring et princip om lister (eller pakker) med tilhørende behandlinger.
Inden man går igang med at "bygge", så skal der sættes priskode/honorar som vil gøre takseringen nemmere og mere overskuelig.
Disse sættes under
Behandlinger - Problemer/Behandlinger - Behandling - Priskoder - Pris
Her sættes prisen til "daglig takst" og det er som vist også muligt at sætte en ændret pris for "Out of hours", weekend osv.
Det er også muligt at rette eller oprette priskoder i forbindelse med behandlingsforslaget via F4 (rette eksisterende) eller "Insert" (oprette nye) når man står i feltet "Honorar".
Når man takserer behandlingen kan man vælge hvilken "timepris" der skal bruges.
Listerne bygges op af behandlinger som skabes under Behandlinger - Problemer og behandlinger - Opret beskrivelse.
Behandlingsforslaget indeholder en lang række felter og oplysninger, som man kan vælge at udfylde. Jo flere oplysninger man har udfyldt på forhånd, jo færre oplysninger skal man udfylde, når man takserer sin konsultation.
En række af felterne på behandlingsforslaget er gule - dvs. at de som minimum skal udfyldes førend forslaget kan gemmes.
Antal - Skal altid default stå til '1'. Feltet relaterer sig til taksering på produktionsdyr.
Pat. dødsårsag - Der skal angives en dødsårsag, hvis behandlingen skal afstedkomme en passificering af patienten, når behandlingen udfaktureres
Køn - En behandling kan afstedkomme et kønsskifte på patienten - eks. ved en kastration.
Forbindelse - Viser om behandlingsforslaget evt er forbundet med en anæstesijournal eller en tandjournal.
Gruppe - Er et krævet felt. Der skal påsættes en behandlingsgruppe på behandlingen. Gruppen styrer hvortil debiteringen sker, når man takserer den valgte behandling. Se mere om behandlingsgrupper i afsnittet 'Behandlingsgrupper'.
Afskrivning - Man kan angive i procent, hvor meget afskrivning der skal ske på et specifikt udstyr, når den valgte behandling takseres.
Attest - Vælger man at påsætte en attest på behandlingen, vil denne være tilgængelig for udskrivning, når behandlingen takseres. Se mere om attester i afsnittet 'Journal'.
Kode - Behandlingsforslaget kan gives en selvvalgt kode som bl.a kan bruges til at søge frem ved taksering og i statistikmodulet.
Patientkode - Mulighed for at sætte en bestemt patientkode i forbindelse med behandlingen.
Klientvejledninger - Man kan knytte en klientvejledning til behandlingen
Intern - Her udfyldes titlen på behandlingen. Det navn som dyrlægen vil benytte.
Recept - Man kan knytte en recept til behandlingen.
Ekstern - Her udfyldes den titel på behandlingen som skal klienten kan se på fakturaen
Dyrlægevejledning - Man kan ligeledes knytte vejledninger til dyrlægen til en specifik behandling.
Afstand - VNM benytter dette felt til at beregne kørsel på behandlinger foretaget som udkørende. Der skal derfor oprettes et kørselspoint.
Honorar - Der skal angives et honorar point samt gældende takst. Mere om dette senere.
Medicin - Her angives medicin/produkt/materiale som anvendes i forbindelse med behandlingen. Man kan kun vælge ét.
Enhed - Angiver evt medicin enhed.
Resultat - Indikationen for evt. medicin som tilknyttes behandlingsforslaget. Bruges i forbindelse med recept.
Dosis - Dosis på evt. medicin som tilknyttes behandlingsforslaget. Bruges i forbindelse med recept.
Med. anvend. - Her vælges hvordan medicinen eller produktet er anvendt i forbindelse med behandlingen. Dette vil fremgå af klientens faktura.
Medicin på faktura - Medicinen vises på fakturaen
Daglig behandling - Hvis behandlingen skal afstedkomme en række daglige behandlinger i forbindelse med indlæggelse, skal det vælges her.
Sundhedsplan - Hvis behandlingen skal afstedkomme at en sundhedsplan tilknyttes patienten, så vælges planen her.
Herudover kan følgende vinges til eller fra:
Aktiv - Er default vinget af. Ønsker man på et tidspunkt ikke længere at gøre brug af en behandling, er det en fordel at deaktivere og oprette et nyt, istedet for at redigere en eksisterende behandling.
Behold eksisterende bruger på faktura - vinges dette punkt af, vil behandlingen beholde brugerens initialer, selv om en anden bruger overtager en taksering.
Skjul i tidslinje - hvis man ønsker at behandlingen ikke skal vises i patientens tidslinje.
Gang med antal - vinges dette punkt af, kan man benytte en 'gang med antal' funktion i takseringen, således at VNM ganger behandlingen op i forhold til det antal patienter man behandler (gælder for smådyr).
Dækket af forsikringen - Hvis det vides at behandlingen er dækket af forsikring
Kræver antal på taksering - Hvis denne tjekkes af, så vil der komme en pop-up hvergang behandlingen takseres, hvor brugeren skal udfylde antal
Tekst på faktura - Den eksterne tekst på behandlingsforslaget vises på fakturaen
Højstatus behandling - vinges dette punkt af vil VNM selv foreslå denne behandling øverst, når man søger på specifikke behandlinger til taksering.
Ekskluder i søgning - Behandlingsforslaget vil ikke fremgå af en søgning når man takserer.
Handling på at oprette - Giver mulighed for at vælge hvordan man ønsker at fortsætte efter valg af listen i takseringsøjeblikket. F.eks kan der vælges "Bemærkninger" i Drop down menuen, hvilket gør at når man har valgt at taksere den pågældende ydelse, så vil det være bemærkningsfanen der vises som standard.
Indberetningsdelen bruges kun ved stordyrspraksis, hvis behandlingerne bruges til produktionsdyr.
Herudover bruges ofte:
Beskrivelsefane der giver mulighed for at lave en længere beskrivelse f.eks af hvad behandlingen dækker over. Dette tekst kan også bruges til at søge behandlingen frem i takseringsøjeblikket.
Faste teksterfanen hvor man kan tilknytte en fast tekst der kopieres ind i journalen, når behandlingen takseres. Se mere under "journal".
Reminderfanen hvor man kan tilknytte behandlingsforslaget. Se punktet "Remindere".
Rekvisitionfanen hvor der kan knyttes en laboratorierekvisition til behandlingen. Se mere under "Laboratorie"
Selve listen laves ved at gå ind under
Behandlinger - Problemer og behandlinger - Tilføj hvor det vælges om man ønsker at oprette en behandlingsliste til takseringsbrug eller en liste til daglig behandlingsmodulet eller anæstesi.
Der kommer herefter et pop-up vindue hvor man navngiver listen som eneste krævet felt.
Herefter markeres listen, der trykkes "Tilføj" og så "bygger" man listen med de produkter, behandlinger osv. som man ønsker.
Man kan selvfølgelig rette og slette i en liste som man vil via "Ret", "Slet", "Fjern" og "Ret behandling". Man kan dog ikke slette en liste som har været i brug.
En færdig liste vil se ud som nedenstående i forbindelse med taksering.