VetNet Management

Systemindstillinger

Opdateret den

System

Menupunktet "System" dækker over systemmæssige indstillinger for hele VetNetManagement, ligesom alle brugerprofiler oprettes og styres herfra.
I det følgende afsnit vil vi gennemgå de funktionaliteter som er nødvendige at tage stilling til, for at sætte VetNetManagement op til brug.

Konfigurering af varesalg og kontantsalg

Konfigurering af varesalg:
Funktionen benyttes, når man vælger kun at sælge et produkt i takseringen eller foretager varesalg ved hjælp af stregkodescanner.

Vælg ‘System’->’Muligheder’->’Konfigurer varesalg’.

I feltet "Intern" angives det behandlingsforslag som skal taksere varesalget – eks. ‘Varesalg’. For oprettelse af behandlingsforslag – se afsnittet ‘Lister og behandlinger’.

Når feltet er udfyldt trykkes på "Gem" og "Luk".

Konfigurering af kontantsalg:

Funktionen benyttes hvis man ønsker at lavet et kontantsalg, hvor der ikke er tilknyttet en kendt kunde/patient. F.eks via et fodersalg fra receptionen.

'System’->’Muligheder’->’Konfigurer kontantsalg’ -> Fanen 'Konfiguration af kontantsalg'

Der skal angives en fiktiv klient samt det behandlingsforslag som VNM skal benytte til at fakturere via.
Fjern bindestregen og fremsøg den fiktive klient. Såfremt I ikke har en, kan denne oprettes ved at trykke ‘Insert’ i feltet ‘Klient’.

I feltet "Problem" angives det behandlingsforslag som skal taksere kontantsalget – eks. ‘Varesalg’. For oprettelse af behandlingsforslag – se afsnittet ‘Lister og behandlinger’.

Når begge felter er udfyldt trykkes på "Gem" og "Luk".

Globale Indstillinger

Under ‘System’->’Indstillinger’->’Globale’ -> Valg
har man mulighed for at definere en række centrale indstillinger, som herefter er gældende for VNM i almindelighed. Der er altså tale om systemindstillinger og ikke brugerdefinerede indstillinger.

Punktet "Standardværdier"
Under "standardværdier" kan man angive den type klient som VNM altid default skal oprette nye klienter med.

Det betyder, at brugeren ikke som udgangspunkt skal tage stilling til hvilken klientgruppe, den nye klient skal tilhøre og dermed ej heller tage stilling til betalingsbetingelser, rentesatser og evt. rabatgrupper. Det er ligeledes her, der angives det behandlingsforslag som VNM skal benytte til taksering af medicin forbrugt i forbindelse med anæstesi, daglige behandlinger, varesalg oa.

Punktet ‘Krævede felter’
Under denne fane er det muligt at definere felter, som kræves udfyldt f.eks i forbindelse med oprettelse af nye kunder. Disse felter vil da være markeret med gult og skal udfyldes inden handlingen kan gennemføres i systemet.

Punktet "Gemte felter"
Her kan fravælges specifikke oplysninger der ønsker gemt f.eks ved oprettelse af patienten.

Punktet "Deaktiverede funktioner"
Det er muligt at deaktivere visse funktioner i VNM. F.eks hvis klinikken ikke har produktionsdyr. Denne deaktivering af funktioner kan hjælpe på hastigheden hvormed systemet kører.

Punktet 'Klinik information’
Her oprettes information om klinikken. VNM forbinder informationerne de steder i systemet, hvor disse info er relevante.

Opsætning af SMS/E-mail tekster
Under ‘System’-’Indstillinger’-’Kommunikation’  kan man opbygge den tekst i sms og emails som VNM genererer i forbindelse med bookede aftaler til klienter. Teksten bygges op som en standard tekst, ved hjælp af variabler i dialogboksen, hvorefter VNM selv erstatter med den pågældende information.

Bemærk venligst, at SMS’er maks må være 130 karakterer – mellemrum og tegn tæller ligeledes som en karakter.

Under punktet "SMS" sættes udsendelsesvarsel og andre specifikationer der ønskes i forbindelse med udsendelse af sms.

Opsætning af indleveringstekst
Fanen "indleveringstekst" under punktet "Andre skabeloner" indeholder en SMS tekst som udsendes i forbindelse med indlevering af patienter til ambulante behandlinger eller operationer. Denne tekst indeholder oftest information om indleveringtidspunktet, samt information om patienten. Teksten bygges op på samme måde som den almindelige aftale SMS tekst. Tilgængelige variabler fremkommer ved et højreklikke i tekstboksen og vælge "Erstat variabler".

SMS aftale reminder på kontaktårsager

VNM afsender kun SMS aftale remindere samt indleverings SMS’er, såfremt det er angivet på kontaktårsagen at disse skal afsendes. Derudover er det nødvendigt, at der forefindes et mobilnummer på klientens stamkort. For opsætning af sms-udsendelse på kontaktårsag, se venligst punktet "kontaktårsag"

Forrige Artikel Oprette brugere og brugerprofil
Næste Artikel Finans